Noter til Bernard Williams: Ethics and the Limits of Philosophy, 3. udgave.
Bemærk: Når der efter en note står et sidetal, er det en næsten ordret gengivelse af en passage fra den pågældende side i bogen.
Noter uden sidetal er mine kommentarer.
Bogen er primært en behandling og en kritik af den filosofisk begrundede etik.
Moral philophy has the problems it has because of its history and its present practice. Side 2
Ifølge BW forsøger næsten alle bøger om etik, at besvare Socrates' spørgsmål: Hvordan skal man leve? Side 1
Men dette spørgsmål forudsætter, at man kan sige noget generelt om etik. Side 4
Herved rører BW ved en af filosofiens grundpiller, nemlig at være teoretiserende.
Filosofi har nemlig traditionelt et ønske om at reducere etiske overvejelser. Side 15
Hvorfor forvente, at etik er så simpelt, at det kan reduceres til nogle få begreber, såsom pligt eller nytte. Side 17
Den reduktive form i etik har ingen begrundelse og en stor del af moralfilosofien engagerer sig i denne aktivitet, uden at blinke med øjnene, fordi sådan har man altid gjort. Side 17
Måske skal forklaringen søges i, at man med en etisk teori ikke kun vil beskrive, hvordan vi tænker etisk, men også hvordan vi burde tænke. Side 17
Vi bruger nemlig en række forskellige overvejelser, som er indbyrdes forskellige, og dette er hvad man ville finde, hvis det ikke var fordi vi var arvinger til en lang etisk tradition. Side 16
Denne reduktionisme skyldtes ikke kun den etiske tradition, men hviler også på en antagelse om rationalitet, nemlig at to overvejelser ikke kan vægtes rationelt medmindre der er en fælles betragtning, hvorfra de kan sammenlignes. Side 17
I de følgende kapitler behandles forskellige etiske teorier, men alt afvises efter samme retningslinier, som ovenfor skitseret:
Kapitel 3: Platon og Aristoteles.
Kapitel 4: Kant
Kapitel 5: Bl.a. utilitarisme
Kapitel 6: Bl.a. intuitionisme og Rawls
Således afvises den etiske tradition uden dog at afvise den etiske overvejelse.
Eller som BW spørger: Hvad skal man sige til amoralisten eller hans mere teoretiske tilknyttede nemlig relativisten? Her må man tænke på, at der er intet objektivt, der taler for et liv uden etiske overvejelser, at etisk skeptisisme er den naturlige tilstand og at skeptikeren er den vi alle ville være, hvis der ikke fandtes en begrundelse for etiske overvejelser. Side 26
For at komme videre diskuteres forskellen mellem etik og videnskab. Her afviser BW, at der er kvalitative forskelle mellem de to områder, såsom praktisk og teoretisk eller værdi og fakta eller er og bør. Side 134
Alligevel mener BW, at der er en ægte og dyb forskel mellem etik og videnskab. Side 135
Videnskab har en chance for mere eller mindre at være hvad den giver sig ud for, nemlig en systematiseret beskrivelse af hvordan verden virkelig er, mens etik ikke har en chance for at være alt det den giver sig ud for. Side 135
I en videnskabelig undersøgelse skulle der ideelt set være konvergens mod et svar, hvor den bedste forklaring af konvergensen involvere ideen om, at svaret repræsentere verdens indretning. Side 136
Noget tilsvarende kan ikke siges om etikkens område, men selvom her lige så vel kan optræde konvergens til svar, er det ikke fordi konvergensen er ledet af hvordan verden er indrettet. Side 136
BW afviser altså det objektive syn på etikken som en stræben efter etisk sandhed, men dette udelukker ikke andre former for objektivisme. Side 152
Mellem to ekstremer af en generel fremstilling og mange konkrete, kan andre etiske overbevisninger være sande på den indirekte måde, at de er punkter der vil hjælpe os med at finde rundt i en social verden. Side 155
Her har BW tiltro til, at bl.a. social psykologi kan bidrage med nogle af disse punkter. Side 154
Som et eksempel på et sådant punkt, nævner han, at mange mennesker er skrækkelige fordi de er ulykkelige. Side 45
Han tvivler dog på om processen vil ende med et endegyldigt svar. Side 153
Bl.a. fordi mennesket har mange forskellige former for tilbøjeligheder, som ikke lige passer sammen i et harmonisk hele, så at et bestemt etisk perspektiv repræsentere en slags specialisation af menneskets muligheder. Side 153 midt.
Desuden er der også en social dimension i ens dispositioner. Side 154 midt.
Han forestiller sig med andre ord en slags konsensus der evt. både kan variere i tid og sted. Henholdsvis side 172 nederst og side 162 øverst.
BW afviser selv, at han er relativist. Side 158
På baggrund af forskellige argumenter afvises relativisme. Side 158-160
Ifølge BW er problemet ved disse argumenter, at der forudsættes en grundlæggende forskel mellem det etiske perspektiv mellem to grupper. Men vi kan ikke bare tegne en linie mellem os selv og andre. Vi må i det hele taget ikke tegne en linie, men indse at andre findes i varierende afstande af os. Nogle uenigheder og forskelle betyder mere end andre. Side 160 midt
På samme måde som BW afviser et fast grundlag for etik, afviser han altså også at der findes et fundament, hvorfra man kan diskutere for og imod relativisme.