1. Indledning

Politik har jeg aldrig været direkte involveret i bortset fra diverse diskussioner med venner og bekendte. Da jeg kommer fra landet, var en af de første ideologier, jeg mødte, liberalismen. En nutidig liberalist, Brixtofte udtrykker det grundlæggende i liberalismen på følgende måde:

Den liberale grundholdning bygger på erkendelsen af, at mennesket er egoistisk. Mennesket er interesseret i at få mest muligt ud af livet. Mennesket vil virkeliggøre sig selv, sine ønsker og behov, og er det egentligt ikke meget naturligt?¹

Brixtofte går altså ud fra, at alle mennesker i bund og grund er egoistiske. Han siger derfor noget alment om mennesket.

I mine unge år var jeg dog ude for en oplevelse, der stiller spørgsmålstegn ved et sådant menneskesyn. Jeg har vel været omkring fjorten år. Som så mange andre i den alder startede jeg altid dagen med en portion corn flakes med sukker. På det tidspunkt var jeg også begyndt at interessere mig for miljø, sund levevis og den slags. Bl.a. læste jeg, at det ikke var særligt sundt med al det sukker, som vi fik gennem forskellige fødevarer. Jeg indså da også ret hurtigt, at det måske heller ikke var så sundt med ekstra sukker på mine corn flakes. Som konsekvens heraf besluttede jeg en dag at undlade sukkeret. Godt smagte det ikke, men jeg blev alligevel ved. På tredje eller fjerde dagen prøvede jeg igen med lidt sukker. Sjovt nok smagte det ikke som før, og efter en uge kunne jeg faktisk bedre lide corn flakes uden sukker end med sukker.

Denne episode gjorde et voldsomt indtryk på mig. Smag havde jeg altid betragtet som en uforanderlig størrelse, og her ændrede min smag sig, endda i løbet af meget kort tid. Hvis smag på den måde kan ændres, kan andre størrelser i princippet også ændre sig, som f.eks egoisme. Men hvis dette er en foranderlig størrelse, vil et samfundssyn som det liberalistiske bryde fuldstændigt sammen. Man kan simpelthen ikke lægge en foranderlig størrelse til grund for indretningen af et samfund.

Men hvorfor denne foranderlighed? Hvorfor er mennesket i stand til at ændre sig på denne måde? Et muligt svar kunne være, at mennesket er karakteristisk ved, at det har bevidshed. Men netop i kraft af denne bevidsthed, kan det også have bevidshed om sig selv og egne handlinger. Denne bevidshed indbefatter også, at man har mulighed for at ændre disse handlinger. Får man eksempelvis at vide, at man altid handler egoistisk, har man mulighed for at ændre på dette. Lidt det samme så vi i eksemplet med disse corn flakes.

Jeg var dog ikke helt tilfreds med denne forklaring. Godt nok besluttede jeg, at undlade sukkeret på mine corn flakes, men at det resulterede i, at jeg bagefter bedre kunne lide corn flakes uden sukker, kom som en stor overraskelse for mig. Dette kunne tyde på, at man ikke havde helt den kontrol over handlinger og ændringer, som ovenstående forklaring antyder.

Der gik temmelig mange år inden jeg kom videre. Det var stadig de politiske diskusioner, der interesserede mig. Ikke fordi jeg deltog, men jeg lyttede. Efterhånden fandt jeg ud af, at disse diskusioner ikke ligefrem var præget af lytten til andres argumenter og eftertænksomhed. Snarere virkede det som om, at man havde nogle på forhånd givne holdninger, som så kom til udtryk i en evt. diskussion. Dog var der helt klart ikke tale om en bevidst strategi, men snarere noget ubevidst. Noget, der satte sig igennem, og på den måde var bestemmende for, hvad man mente og sagde.

Men derved er jeg i en eller anden forstand endt med at sige noget modstridende. Først stillede jeg mig nemlig tvivlende over for, om man i det hele taget kunne sige noget alment om mennesket og dernæst påstod jeg, at der er et eller andet der sætter sig igennem og er bestemmende for, hvad man siger og mener. Forsøger man nemlig at besvare det sidste, er det næsten uundgåeligt, at man dermed siger noget alment om mennesket. Eksempelvis ville det være oplagt, at dette et eller andet var ens sociale baggrund, såsom forældre, venner og bekendte. Men derved får man netop sagt noget alment om mennesket, nemlig at holdninger er bestemt af ens sociale baggrund.