9. Afsluttende betragtninger om handlingsbilleder


Interessant nok har begrebet handlingsbillede ændret sig igennem bogen. Først definerede jeg et handlingsbillede som et indre billede, man sansede og handlede ud fra. Siden indførte jeg at handlingsbilleder kan sammensættes, at de aktiveres af bestemte handlemønstre, og endelig indførte jeg begrebet hukommelsesbillede. Spørgsmålet er, om jeg ikke derved har ændret så meget på begrebet handlingsbillede, at den oprindelige definition kan præciseres? Spørgsmålet er hvordan?

Oprindeligt var et handlingsbillede et indre billede, som man sanser og handler ud fra, og sidst i bogen opfattes det nærmest som en brik i et større netværk af andre handlingsbilleder, hvor de enkelte handlingsbilleder aktiveres af handlemønstre. Følger man nu denne tankegang, må et handlingsbillede aktivere andre handlingsbilleder ved selv at sende handlemønstre videre, som illustreret i figur 14.


Fig.14 Handlingsbillede.


Spørgsmål er så blot, om dette er tilstrækkeligt til at fastlægge et handlingsbillede. Er det med andre ord tilstrækkeligt til at fungere sammen med de begreber, som jeg ellers har opstillet? Dette mener jeg faktisk er tilfældet. Jeg mener endda, at denne sidste definition passer bedre med de overvejelser, som jeg har gjort mig igennem bogen, end den oprindelige definition. Et eksempel er dannelsen af et hukommelsesbillede, som illustreret i figur 13 fra sidste kapitel. Selve figuren bliver næsten den samme, men forklaringen bliver mere enkel: Indholdet i hukommelsesbilledet, og dermed også et udtryk for, hvad man sanser i det øjeblik, handlingsbehovet opstår, bliver simpelthen de mønstre, som det foregående handlingsbillede sender videre.


Fig.15 Dannelsen af et hukommelsesbillede.


Som nævnt ovenfor opnår jeg altså flere fordele ved at ændre lidt på den oprindelige definition af et handlingsbillede. For det første er det nu præciseret, hvad det vil sige at sanse og handle ud fra et handlingsbillede. For det andet passer den nye definition langt bedre med de andre overvejelser, som jeg har gjort mig igennem bogen.

Der er dog et lille problem ved denne nye definition. Den er langt mere teknisk. I praksis benytter jeg næsten altid selv den oprindelige definition, fordi den i praktisk brug er langt lettere at håndtere. Men det er sådan set heller ikke to definitioner, der udelukker hinanden. Den sidste er blot mere præcis end den første.