Liste over benyttede vendinger og begreber


Alment om mennesket, alment: Når man tillægger mennesket et grundvilkår, som har betydning i alle livets forhold. Det kan være, at det handler egoistisk, at det har bevidsthed, eller at der ligger et generelt princip bag alle handlinger, som f.eks. at alle handlinger i sidste instans er genetisk bestemt.

Indføres på side 1. Uddybes i efterskriftet.


Fænomen: En karakteristisk erfaring om mennesket.

Benyttes i hele bogen.


Situation: De omstændigheder en eller flere personer er i.

Benyttes i hele bogen.


Handlingsbillede: Et indre billede, som man sanser og handler ud fra.

Præciseres i kapitel 9.

Indføres på side 5.


Aktivt handlingsbillede: Et handlingsbillede er aktivt, hvis det i en konkret situation er baggrund for personens handlinger.

Indføres på side 6.


Passivt handlingsbillede: Et handlingsbillede er passivt, hvis det ikke er aktivt.

Indføres på side 6.


Indhold af et handlingsbillede: De handlinger som et handlingsbillede giver anledning til.

Benyttes på side 8 og frem.


Handling: Tale og alle former for bevægelse af kroppen.

Indføres på side 9.


Helhed: Når den enkeltes handlinger opfattes som et sammenhængende hele. Den her fremlagte teori repræsenterer i sit udgangspunkt nærmest den modsatte opfattelse, nemlig et menneske opsplittet i mindre enheder (handlingsbilleder).

Indføres på side 11.


Handlingsbehov, behov: Når der i en situation aktiveres mere end et handlingsbillede.

Indføres på side 12. Præciseres i kapitel 4.


Gruppe: To eller flere personer med et eller flere handlingsbilleder tilfælles.

Indføres på side 13.


At beskrive: Det overordnede mål med denne teori er at beskrive. Man kan dog ikke lave en generel beskrivelse, fordi man ikke kan tillægge mennesket noget alment. Derfor må man indskrænke sig til at beskrive enkeltpersoner. En sådan beskrivelse består mere præcist i at tillægge de involverede personer nogle handlingsbilleder.

Benyttes på side 16 og frem.


Handlingstræ: En måde at illustrere sammensætningen af handlingsbilleder på. I dette tilfælde som et træ.

Indføres på side 23. Præciseres på side 31.


Konkret handlingsbillede: De handlingsbilleder, der svarer til grene og kviste i handlingstræet. Senere i bogen bruges begrebet dog løsrevet fra handlingstræet.

Indføres på side 24.


Grundlæggende handlingsbillede: De handlingsbilleder, der svarer til de bærende grene og stammen i handlingstræet. Senere i bogen bruges begrebet dog løsrevet fra handlingstræet.

Indføres på side 24.


Handlingspyramide: En måde at illustrere sammensætningen af handlingsbilleder på. I dette tilfælde afsættes alle handlingsbillederne som en kasse og de aktive som en pyramide. I toppen afsættes de konkrete og i bunden de grundlæggende handlingsbilleder.

Indføres på side 27.


Sammensætning med forbindelser: En måde at illustrere sammensætningen af handlingsbilleder på. I dette tilfælde vha. forbindelser.

Indføres på side 29.


Aktivere et handlingsbillede: Et handlingsbillede kan aktiveres af et bestemt handlemønster.

Indføres på side 35.


Konkret handlingsbehov: Når der opstår et handlingsbehov blandt de konkrete handlingsbilleder.

Indføres på side 46.


Grundlæggende handlingsbehov: Når der opstår et handlingsbehov blandt de grundlæggende handlings- billeder.

Indføres på side 46.


Hukommelsesbillede: Når man husker, er det ikke helheder, man husker. Tværtimod er det brudstykker. Et sådant brudstykke kalder jeg for et hukommelsesbillede.

Indføres på side 50.


Tankeproces, proces: Betegnelse for den kædereaktion, der opstår, når et hukommelsesbillede aktiverer et handlingsbillede, som igen aktiverer et hukommelsesbillede osv.

Indføres på side 58.


Område: Situationer med en række fællestræk. Typisk de situationer, hvor et eller flere handlingsbilleder er aktive.

Benyttes på side 65, 67, 77.